Forbedring af retsstilling i AES

???????????????????????????????????Det er stadigvæk et kolossalt problem i arbejdsskadesagerne, at Forsvaret har været alt for dårlige til at dokumentere hvad der er foregået på missionerne.

Det skaber store bevisproblemer i sagerne, og betyder at det ofte er veteranen selv, der skal kunne bevise, hvad han/hun har oplevet i et fremmed land for måske ti eller tyve år siden, når en arbejdsskade anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere kaldet Arbejdsskadestyrelsen).

I praksis skal veteranernes udsagn tillægges større vægt, når Forsvaret ikke kan hjælpe tilstrækkeligt med dokumentationen, som kan belyse sagerne ordentligt.

Livsfarekriteriet skal lægges i graven

Kravet om at man kan dokumentere at have været udsat for exceptionelt truende elller katastrofeagtige oplevelser er absurd, da udviklingen af PTSD ikke er betinget af objektiv livfare, eller katastrofeagtige oplevelser af en bestemt art.

Når man ser på hvem der udvikler PTSD, så har forskningen gentagne gange vist, at det er vigtigere at have følt sig i livsfare end, hvad den objektive trussel har været. Derfor giver det ingen mening at afvise PTSD-ramte veteraner med begrundelsen at de ikke har været udsat for tilpas ekstreme oplevelser.

Sidestilling af fysiske og psykiske skader

Endvidere skal fysiske og psykiske skader sidestilles. Psykiske skader tages slet ikke alvorligt nok. En veteran med svær PTSD får typisk en méngrad på 20 – 35 %, hvilket svarer til at miste lillefingeren og ringfingeren i en arbejdsulykke.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ikke opgørelser over, hvor mange psykisk syge veteraner der har fået tildelt den maksimale méngrad på 35 procent, men to af landets førende eksperter på området har aldrig set veteraner få mere end 25 procent.

Det er slet ikke foreneligt med den funktionsnedsættelse man kan opleve med diagnosen svær PTSD, og derfor skal fysiske og psykiske skader sidestilles for så vidt angår beregning af mèngrader og deraf følgende erstatninger.

Læs også uddybende blogindlæg om emnet her.

Vi er nødt til at tage et opgør med den standardmodel, som krigsskader i dag vurderes efter. Krigstraumer kan være lige så invaliderende som fysiske skader. Skaderne skal sidestilles”.

Mette Frederiksen (S) i Jyllands-Posten d. 4. juli 2010

Det er dybt urimeligt, og jeg forstår godt, hvis de psykisk skadede krigsveteraner er vrede. De nuværende regler tager ikke højde for, at Danmark er i krig. Hele systemet skal saneres, så psykisk og fysisk skadede krigsveteraner bliver ligestillet“.

Sophie Løhde (V) i Jyllands-Posten, 4. juli 2010

“Det er påfaldende at psykiske lidelser i den grad bliver nedprioriteret i forhold til fysiske, når vi ved, at psykiske lidelser i meget høj grad kan være mere invaliderende end fysiske”.

Anne Lindhardt (Formand for Psykiatrifonden) til dr.dk d. 12. september 2014

“Jeg vil have en særlov, der giver Arbejdsskadestyrelsen mulighed for at overskride de 35 procent til krigsveteraner. Jeg synes, vi skal indrømme, at vores veteraner har en særstatus, fordi de er taget ud og kæmpe for at beskytte Danmark”.

Mai Macado (C) til dr.dk d. 12. september 2014

“Det er besynderligt, at de psykiske skader ikke bliver vurderet på lige vilkår med de psykiske. Vi bliver nødt til at afdække det her blandt partierne. Der skal være en større sammenligning mellem fysiske og psykiske skader”.

Hans Andersen (V) til dr.dk d. 12. september 2014

“Må jeg starte med at slå fast, at regeringen er meget optaget af, at vi tager os godt af vores veteraner, der har gjort en stor indsats for Danmark. Det er vigtigt for mig, at de veteraner, der er kommet til skade, hurtigst muligt får den erstatning, de har krav på”.

Jørn Neergaard Larsen (V) i svar til Folketinget d. 26. oktober 2016

“Man skal have erstatning, hvis man har fået psykiske skader af at være i krig. Soldater ved godt, det er farligt at blive udsendt, men man skal behandle dem godt, hvis de kommer til skade. Det er et spørgsmål om anstændighed”.

Rasmus Jarlov (C) i Ugebrevet A4 d. 20. november 2016

“Når man skal forudse, hvem der udvikler PTSD, så har forskningen gentagne gange vist, at det er vigtigere at have følt sig i livsfare end, hvad den objektive trussel har været”.

Anke Ehlers, anerkendt engelsk professor og forsker i PTSD fra Oxford Centre for Anxiety Disorders and Trauma i Ugebrevet A4 d. 10. november 2016

“Vi har ikke en facitliste for, hvad der giver PTSD. Vi kan ikke åbne folks hoveder op og se det. Som læger retter vi os efter en officielle definition af diagnosen fra WHO, men den er ikke særlig anvendelig i dagligdagen, og jeg håber den bliver lavet om…(Livsfare)kriteriet er hul i hovedet. Det må føles meget krænkende for veteraner at få at vide, at det ikke er alvorligt nok”

Poul Videbech, professor i klinisk psykiatri ved Københavns Universitet, overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup og tidligere formand for Dansk Psykiatrisk Selskab

“Det er fuldkommen absurd, at en psykiatrisk overlæge bag et skrivebord skal vurdere, hvad der er en truende belastning for andre…Det er hul i hovedet, at man skal vurdere, hvad andre oplever. Hvis du tisser i bukserne af angst og føler det er livstruende, så kan det være med til at udløse PTSD”.

Ask Elklit, leder af Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet og med traumeforskningserfaring i mere end 25 år

Reklamer