2 sider af samme sag – nu med mere opbakning

I dag kunne man i Ugebrevet A4 læse, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring står endnu mere alene med deres påstande om forskningsmæssigt belæg for den anvendte praksis, når PTSD-ramte veteraners arbejdsskadesager behandles.

En gennemgang af 161 afslag siden 2015, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i, viser at der i 37 procent af afslagene står, at der er gået for lang tid efter udsendelse, inden symptomerne eller selve den psykiske lidelse er dukket op, og at udsendelsen derfor ikke kan være årsagen.

Oplevelserne og de følgende psykiske symptomer har i de pågældende sager været tilstrækkeligt slemme til, at de speciallæger, der undersøger soldaterne efter hjemkomsten, er nået frem til, at der er tale om PTSD udløst af krigen.

»Vi finder det ikke dokumenteret, at din sygdom er opstået i tilknytning til og som følge af belastningerne under udsendelserne,« skriver de.

Man har altså opfundet en ny 6-månedersregel, som både er imod hensigterne med veteranloven fra 2014, og som flere forskere underkender.

Mads Pramming, fra advokatfirmaet Ehmer Pramming, fører mange af erstatningssagerne. Han mener, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen ser stort på intentionerne i Veteranloven.

»Det er den gode gamle ballade. Men det nye er, at man har fundet en måde at omgå særloven på. Det skriger til himlen,« siger han.

Også Soldaterlegatet, der hjælper hjemvendte soldater, mener Veteranloven bliver gradbøjet.

»Man har fundet en praksis, hvor man fortolker særloven på en uhensigtsmæssig måde i forhold til de gode intentioner, folketinget havde,« siger Thore Clausen, sekretariatschef for Soldaterlegatet.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring uddyber i et skriftligt svar til A4, at man retter sig efter forskningen. PTSD kan godkendes, hvis der kan dokumenteres symptomer inden for seks måneder og fuldt udviklet sygdom efter maksimalt tre-fire år.

Flere forskere forstår dog ikke tidsgrænsen, som bruges til at afvise at veteraner. Det gælder blandt andre Edna Foa, som er professor på University of Pennsylvania og en af anerkendt forsker i PTSD. I en mail skriver hun til A4, at det ikke er nødvendigt at have mange symptomer på PTSD, inden for seks måneder for at have sygdommen.

»Svaret er nej. Department for Veterans Affairs (VA i USA) ser mange veteraner som klager over PTSD symptomer år efter traumet. På det seneste har mange veteraner fra Vietnam søgt behandling for PTSD for første gang.«

Lige så klar er udmeldingen fra professor Ask Elklit, der leder Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet og har forsket i traumer gennem mere end 25 år.

»Det virker fuldkommen forrykt. Der er ikke belæg for at opretholde en seks måneders grænse for symptomer på PTSD. Det grænser til det kriminelle at bruge den begrundelse,« siger han til Ugebrevet A4.

Jens Peter Bonde, der er klinisk professor på Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet, har tidligere lavet en redegørelse til Folketinget om PTSD. I dag anerkender han, at man godt kan have PTSD, selvom alle symptomer ikke er til stede efter et halvt år.

Måske kan man være helt symptomfri i en længere perioode, men forskningen har endnu ikke leveret sikre data vedrørende dette, fortæller Jens Peter Bonde.

»Det holder ikke med de seks måneder. Vi er ikke i stand til at sige, hvor lang tid efter en udsendelse, man kan få PTSD. Det ser ud til, at det kan optræde inden for et par år,« siger han.

Jens Peter Bonde fastholder dog, at diagnosen i dag forudsætter, at der er mindst nogle symptomer inden for de første måneder efter traumet.

2 sider af samme sag

I ugen op til vores næste demonstration mod livsfarekriteriet, vil vi hver dag vise et eksempel på sager, hvor arbejdsskademyndighederne har brugt livsfarekriteriet, eller på anden måde underkender entydige diagnoser stillet af speciallæger/overlæger.

Der er derfor ikke tvivl om, at specialisterne har vurderet, at det som soldaten har oplevet, er alvorligt nok til at stille diagnosen PTSD.

Alligevel vurderer arbejdsskademyndighederne i et stort antal sager, at specialisterne tager fejl – og at det soldaten har oplevet, altså ikke er tilstrækkeligt belastende efter sagsbehandlerens (og/eller lægekonsulentens) vurdering.

Generelt er tendensen, at arbejdsskademyndighederne vil ”se blod”. Hvis man ikke er blevet ramt (eller har haft kuglerne flyvende om ørene), risikerer man et afslag på grund af livsfarekriteriet. Der skabes derfor indirekte et krav om, at veteranen skal have været i kamphandlinger (eller på anden måde i helt overhængende livsfare) før sagen kan anerkendes.

Det at færdes i en krigszone – med den daglige risiko, der er for at blive ramt af fjenden – tillægges ikke særlig betydning.

Advokaterne som hjælper de PTSD-ramte veteraner har talrige eksempler på, at selv ekstremt alvorlige hændelser ikke er tilstrækkeligt ”farlige” i myndighedernes øjne til at stille en PTSD-diagnose.

Der er derfor reelt tale om, at arbejdsskademyndighederne underkender det lægefaglige skøn – ofte ledsaget af en alternativ diagnose, stillet af myndighederne selv.

Derfor mødes vi på onsdag foran Beskæftigelsesministeriet, og viser vores protest mod den absurde praksis i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

#veteranpolitik
#livsfarekriteriet

Jo, man kan, hr. minister

I onsdags var Beskæftigelsesministeren kaldt i samråd om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling af psykisk skadede veteraners arbejdsskadesager. Og da det var et åbent samråd var vi også til stede på tilhørerrækkerne.

Ministeren redegjorde for den høje tilkendelsesprocent, ambitionerne om at nedbringe sagsbehandlingstiden, og understregede at der ikke findes et livsfarekriterium i forbindelse med anerkendelse af PTSD som arbejdsskade.

Hele samrådet kan ses på Folketingets TV. Som en afsluttende bemærkning til beskæftigelsesudvalget, hævdede ministeren, at der er såkaldt omvendt bevisbyrde i veteraners arbejdsskadesager.

Det skulle betyde, at hvis de er tvivl om hændelser, som en PTSD-ramt veteran fortæller om, og Forsvaret ikke kan bevise/dokumentere at hændelserne ikke har fundet sted, så skal veteranens udlægning af hændelserne lægges til grund for afgørelserne i AES.

Her kiggede vi undrende på hinanden på tilhørerrækkerne, for ministerens udlægning passede ikke helt med alle de arbejdsskadesager vi kender til, og har hørt om fra PTSD-ramte veteraner.

Ugebrevet A4 har da også kendskab til mindst 26 veteraner, som siden 2005 har fået afslag, fordi forsvaret eller vidner ikke kunne genkende veteranernes oplevelser eller ikke aner, hvad der faktisk skete.

Et af afslagene handler om en veteran, der blev hjemsendt før tid på grund af psykiske problemer. Speciallægerapporten beskriver, at han siden hjemkomsten har haft angst, og flere andre psykiske symptomer, ligesom han isolerer sig og har forsøgt selvmord.

Selv har veteranen beskrevet flere blodige og truende episoder, men forsvaret har ikke fundet frem til, hvad der præcist skete, fordi det ligger mange år tilbage. Derfor giver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afslag på erstatning for PTSD, selvom en psykiater har stillet diagnosen.

»Årsagen er, at din arbejdsgiver ikke kan bekræfte de belastninger, du har været udsat for«, lyder begrundelsen.

Sådan en formulering vidner ikke om, at der er omvendt bevisbyrde.

Man KAN faktisk vælge sine kriterier

Ministeren hævdede på samrådet også, at Folketinget jo ikke kan gøre noget ved de objektive kriterier WHO har udstukket for, at en PTSD-diagnose kan stilles.

Men det kunne Folketinget faktisk godt, hvis de ville.

I følge Ugebrevet A4 er USA et af de lande, som siden Vietnamkrigen har haft den største erfaring med traumatiserede veteraner. Her har man valgt at droppe kriterierne fra WHO. I stedet vægter man veteranernes egne oplevelser højere.

»Så godt som alle i forskningsverdenen har forladt WHO’s definition af PTSD. Vi bruger den ikke længere, for den er ikke forskningsmæssigt underbygget. Alle bruger i stedet amerikanernes definition. Det er den eneste, som er meningsfuld,« siger Ask Elklit, som er professor og traumeforsker ved Syddansk Universitet.

»Kriteriet er hul i hovedet. Det må føles meget krænkende for veteraner at få at vide, at det ikke er alvorligt nok,« siger Poul Videbech, der er professor i klinisk psykiatri ved Københavns Universitet, overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup og tidligere formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, til Ugebrevet A4.

Lige så skarp er udmeldingen fra professor Ask Elklit, der leder Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet og har forsket i traumer gennem mere end 25 år.

»Det er fuldkommen absurd, at en psykiatrisk overlæge bag et skrivebord skal vurdere, hvad der er en truende belastning for andre,« siger Ask Elklit til Ugebrevet A4.

Han peger på, at man i den amerikanske model anerkender veteranernes oplevelser, og efterfølgende undersøger om symptomerne stemmer overens med PTSD.

Det kunne man jo også bare vælge at gøre i Danmark, hvis der var tilpas megen politisk vilje til det.

#veteranpolitik

Ny demonstration mod livsfarekriteriet

Vi skal lægge mere pres på politikerne, så vi kan få det forbandede livsfarekriterium lagt i graven. Derfor går vi på gaden igen, og demonstrerer vores utilfredshed med praksis i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Denne gang gør vi det foran det ansvarlige ministerium – Beskæftigelsesministeriet.

Polititilladelsen er i hus. De tre militære fagforeninger står bag os igen. Oberst Lars Møller kommer og leverer en opsang til politikerne, og opmuntrende ord til svendene. Faklerne tændes kl. 1900. Det kan godt være det bliver koldt – men det bliver ikke kedeligt.

Spred budskabet, venner 😉

 

Baggrundsartikler:

For fire ud af ti afviste veteraner var krigen ikke farlig nok

Professorer: Absurd krav koster veteraner erstatningen

Veteraner demonstrerer: Tag ansvar for vores psykiske skader!

#veteranpolitik

#livsfarekriteriet