Med et pennestrøg er vi blevet færre veteraner

I skyggen af serviceeftersynet af veteranpolitikken, hvor regeringen har fokuseret meget på de 20 mio. kroner, de 5 nye behandlingstilbud, handicapidrætten og den nye organisering af Fonden Danske Veteranhjem, er der sket en kraftig reduktion i antallet af veteraner som er omfattet af veteranpolitikken.

Faktisk er vi lige blevet ca. 2000 færre veteraner.

Med et pennestrøg har regeringen ændret definitionen på en veteran fra

…en person, der – som enkeltperson eller i en enhed – har været udsendt i mindst én international operation. Personen kan fortsat være ansat i forsvaret eller anden myndighed, men kan også være overgået til det civile uddannelsessystem, arbejdsmarked eller andet. (Kilde: Veteranpolitikken 2010, side 5)

til

…en person, der på baggrund af en beslutning truffet af Folketinget, regeringen eller en minister har været udsendt i mindst én international mission. De fleste veteraner vender hjem efter deres udsendelse uden mén, og en stor del er endog styrket og beriget. En mindre del af veteranerne har behov for hjælp og støtte til håndtering af psykiske og sociale belastninger samt fysiske skader som følge af udsendelsen. Veteraner skal anerkendes for den meget vigtige indsats, de har ydet på vegne af Danmark. Veteraner og deres pårørende skal støttes ved behov. Veteranpolitikken gælder for veteraner, der har været udsendt i regi af Forsvarsministeriet.(Kilde: Veteranpolitikken 2016, side 1)

Vi hæfter os ved den sidste sætning. Med et pennestrøg er alle veteranerne fra Politiet, og de mange civile specialister, som har været udsendt af f.eks. Justits- og Udenrigsministeriet via Det Internationale Humanitære Beredskab, eller Freds- og Stabiliseringsberedskabet som det hedder nu, ikke længere omfattet af veteranpolitikken.

Disse ca. 2000 veteraner/forhenværende veteraner har deltaget i mere end 42 internationale missioner. Hertil kommer et meget stort antal korttids- og langtidsobservatører, som har været udsendt som professionelle valgobservatører i kriseramte områder på kloden.

Alle missionerne er godkendt af den til enhver tid siddende regering, som aldrig misser en mulighed for at sende dygtige danskere afsted til krise- eller krigsplagede områder, hvor danskernes kompetencer kan bidrage til stabilisering eller genopbygning.

Men nu er de ca. 2000 veteraner/forhenværende veteraner altså ikke længere omfattet af veteranpolitikken, fordi – og kun fordi – de ikke har været udsendt i regi af Forsvarsministeriet.

Det synes vi Regeringen skylder en god forklaring på.

#veteranpolitik

Reklamer

Veteranerne og samarbejdet

I forbindelse med den aktuelle debat om ledelsen og nærdemokratiet på de danske veteranhjem, er der flere gange blevet stillet spørgsmålstegn ved veteranernes evne til at samarbejde.

”Hvorfor sætter I Jer ikke bare ned omkring et bord, og finder en fælles løsning?”, lyder spørgsmålet ofte.

Det ville vi også gerne.

Faktisk ville vi det så meget, at vi inviterede os selv til møde i Forsvarsministeriet d. 2. juni, hvor vi drøftede vores bekymringer omkring afdemokratiseringsprocessen, og udsigten til topstyring af veteranhjemmene. Vi efterspurgte en forklaring på behovet for denne topstyring af hjemmene, men fik ikke noget svar. Ikke engang fra den embedsmand som selv sidder i bestyrelsen for Fonden Danske Veteranhjem.

Trods det manglende svar skortede det ikke på forstående miner fra embedsmændene. Så vi fortsatte den konstruktive linje, og foreslog at sætte afdemokratiseringen på pause, og samle de berørte parter, for at finde en forhandlet løsning i al mindelighed.

Vi var helt indstillet på en åben dialog, og var både indstillede på at give og tage. Formålet var at få skabt ro på veteranhjemmene, og afklaring på vedtægtsspørgsmålet. Alle parter skulle kunne se sig selv i det forhandlede resultat, fremførte vi.

Og for at vise vores vilje til at gå hele vejen, i retning af en holdbar og acceptabel løsning, så foreslog vi at Veterancenteret blev involveret som en mæglende part. Vores håb var, at Veterancenterets dygtige ledere kunne fungere som mæglere, og styre processen, så vi fastholdt et fælles fodslag.

Mere konstruktive og løsningsorienterede kunne man næppe være, i den situation vi befandt os. Og de tilsyneladende forstående embedsfolk nikkede da også anerkendende, og roste os for den konstruktive tilgang vi havde.

Stor var vores overraskelse derfor, da Forsvarsministeriet ikke tog imod vores fremstrakte hånd.

Og endnu større var vores overraskelse, da det senere viste sig, at Forsvarsministeriet iværksatte en manøvre, som var det stik modsatte af hvad vi foreslog.

Godt nok er Veterancenteret blevet trukket ind på banen. Men ikke som mægler.

I stedet har Veterancenteret lavet et forslag til nye vedtægter for veteranhjemmene, som i skræmmende grad minder om det oprindelige forslag fra Fonden Danske Veteranhjem. Mere om dette følger i morgen.

Men Veterancenterets forslag skal ikke til afstemning på foreningernes generalforsamlinger. Forslaget præsenteres på såkaldte rundbordsmøder på veteranhjemmene, i midten af august. Møderne er planlagt til at vare to timer. Først vil ministeriets folk fortælle om baggrunden, og herefter vil Veterancenteret præsentere resultatet af deres arbejde. Herefter vil der være debat, og veterancentrets personale vil notere de indvendinger og bekymringer som bliver luftet.

Så vil Veterancenteret skrive en rapport om ”drøftelserne”, og rapporten sendes til Fonden Danske Veteranhjem, som herefter vil beslutte hvad der skal ske med vedtægterne.

Det skal bemærkes, at de to embedsfolk vi holdt møde med d. 2. juni, var Souchef Berit Christensen og Oberst Peter Wass. De havde to uger før vores møde, på peacekeepers day d. 29. maj, modtaget The Nordic Blue Barets Medal of Honour i henholdsvis bronze og sølv, for deres trofaste støtte til veteranarbejdet i Danmark.

I alt 22 personer modtog æresmedaljen, som blev overrakt af H.K.H. Prins Joachim.

En af de 20 andre modtagere af æresmedaljen var pensioneret generalmajor, Jan Brun Andersen, som er formand for Fonden Danske veteranhjem.

Verden er i sandhed lille.