Hvordan og hvor meget rammes veteranerne?

GENERELT

  • I perioden 1991 – 31. december 2017 har Forsvaret alene haft flere end 45.000 soldater udsendt på næsten 71.000 udsendelser. Hertil kommer NGO’er, politibetjente, Freds- og Stabiliseringsberedskabet m.fl. Godt 95 procent af alle disse udsendelser har været missioner i Irak, Afghanistan og på Balkan.
  • I alt har mere end 60.000 danskere været udsendt i international tjeneste siden 1948.
  • Danske soldater har generelt et godt psykisk helbred, når de sendes ud i international tjeneste. Men i løbet af de første tre år efter de er kommet hjem stiger antallet af psykiske og fysiske problemer hos soldaterne.
  • Soldater udsendt i international tjeneste er i en særlig risikogruppe for udvikling af PTSD, da tjenesten ofte indbefatter eksponering for væbnede konfrontationer og angreb på de danske styrker.
  • Forekomsten af PTSD hos danske soldater varierer afhængigt af missionernes karakter og belastningsgrad. Veterancentrets forsigtige estimat er derfor, at omkring 10 procent udvikler symptomer på PTSD eller svær depression som konsekvens af deres udsendelse.
  • Hold 7-undersøgelsen fra 2017 viser, at 13,7 procent af veteranerne oplever svære symptomer på PTSD, mens 14 procent oplever moderate eller svære depressionssymptomer. Det er en signifikant stigning fra sidste gang, holdet blev undersøgt 2 ½ år efter dets hjemkomst. Her var andelen med svære PTSD-symptomer på 9,6 procent og andelen med moderate eller svære depressionssymptomer 9 procent.
  • Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i 161 anonymiserede erstatningssager, der alle er blevet afvist. I ni af sagerne fremgår det, at forsvaret har sendt personer, som i forvejen var psykisk skrøbelige, til krigsområder. Det gælder soldater med tidligere selvmordsforsøg, psykiatriske indlæggelser og diagnoser, social isolation og selvmordstanker.
  • Én soldat fra Ugebrevet A4’s undersøgelse blev udsendt to gange, selvom han allerede inden den første udsendelse havde haft en psykose. Efter den første udsendelse udviklede han et misbrug. Nogle år senere blev han udsendt igen, og i dag har han en kronisk paranoid psykose.

BESKÆFTIGELSE

  • Tal fra Danmarks statistik viser, at 90 procent af danske veteraner er i arbejde, mod kun 81 procent i baggrundsbefolkningen, mens kun 2 procent modtager en form for kontanthjælpssydelse, mod 5 procent i baggrundsbefolkningen.
  • En undersøgelse fra 2018 viser at Irak-veteraner har 31 procent større sandsynlighed for at komme i job end andre ledige med samme alder, køn og uddannelsesniveau.
  • En undersøgelse fra 2018 viser at Kosovo-veteraner har 24 procent større sandsynlighed for at komme i job end andre ledige med samme alder, køn og uddannelsesniveau.
  • En undersøgelse fra 2018 viser at Afghanistan-veteraner har 19 procent større sandsynlighed for at komme i job end andre ledige med samme alder, køn og uddannelsesniveau.

FYSISKE OG PSYKISKE MÈN

  • Mere end hver femte danske veteran føler, at de har fået fysiske eller psykiske mén af at være udsendt på internationale missioner. Det viser en undersøgelse blandt cirka 3000 veteraner.
  • I alt har knap 17 % af de hjemvendte soldater enten fået en psykiatrisk diagnose, købt medicin mod psykiske sygdomme eller været i behandling for stofmisbrug – uden at have været registreret for nogen af delene, før de rejste ud.
  • Det er særligt udsendte til missioner i Eksjugoslavien i starten af 1990’erne, der er blevet ramt af psykiske problemer efter hjemkomsten.
  • De mest udbredte psykiatriske diagnoser efter udsendelse er nervøse og stressrelaterende tilstande, der udgør 41 procent af alle psykiatriske diagnoser blandt tidligere udsendte. Dernæst følger affektive lidelser (f.eks. depression), som udgør 31 procent (Kilde: SFI 2012 – Soldater efter udsendelse)
  • 6,5 år efter hjemkomst fra Afghanistan havde 13,7 procent af veteranerne fra Hold 7 svære symptomer på PTSD, 19 procent havde moderate symptomer på PTSD, mens 7,5 procent oplevede moderate depressionssymptomer og 6,5 procent oplevede svære depressionssymptomer. I alt havde 46,7 procent PTSD-symptomer, depressionssymptomer, eller begge dele.
  • 6,5 år efter hjemkomst fra Afghanistan havde 9,8 procent af veteranerne fra hold 10 svære symptomer på PTSD, 13,6 procent havde moderate symptomer på PTSD, mens 5,8 procent oplevede moderate depressionssymptomer og 4,2 procent oplevede svære depressionssymptomer. I alt havde 33,4 procent PTSD-symptomer, depressionssymptomer, eller begge dele.
  • Undersøgelsen foretaget af SFI indikerer, at risikoen for psykiske mén muligvis er langsigtet, idet køb af medicin mod psykiske sygdomme først viser sig en årrække efter udsendelse (medianen er 5 år efter første udsendelse og 3 år efter seneste). Derfor er det vigtigt at pointere, at det endnu er for tidligt at drage håndfaste konklusioner om det samlede omfang af psykiske mén, særligt for de senere generationer af udsendte til Irak og Afghanistan.
  • Også Forsvarets egen undersøgelse af hold 7 i Afghanistan peger på den langsigtede risiko, idet hver tiende hold 7-soldat led af intense PTSD-symptomer 2,5 år efter missionens afslutning, mens det “kun” var hver tyvende, der led af PTSD-symptomer, 7-8 otte måneder efter at de var tilbage i Danmark. Efter 6,5 år efter hjemkomst oplevede 32,7 procent af hold 7-veteranerne symptomer på PTSD.

SELVMORD

  • Mellem 1992 og 2014 har 56 danske soldater, der har været udsendt, begået selvmord. Langt størstedelen af dem var Balkan-veteraner. Til sammenligning døde fem soldater i kamp eller andre fjendtlige angreb under Balkan-missionerne, der strakte sig fra 1991 til 2009.
  • 298 soldater har forsøgt at begå selvmord én eller flere gange i perioden 1995-2013. Hovedparten (50,7 procent) har kun været på én udsendelse, og soldater udsendt én eller to gange tegner sig for 90 procent af alle selvmordene.
  • Blandt de soldater, som tog deres eget liv i perioden, havde lidt over 20 procent et registreret selvmordsforsøg inden. Risikoen for selvmord stiger med alderen, fordi risikofaktorer for selvmord akkumuleres over år. Udover eventuelle psykiske mén fra én eller flere udsendelse kan senere livsbegivenheder (f.eks. skilsmisse, arbejdsløshed eller traumatiske oplevelser) forøge en persons risiko for selvmord. (Kilde: Center for Selvmordsforskning).
  • Forsvarets egen undersøgelse af hold 7 i Afghanistan viser, at én soldat inden udsendelsen har svaret, ”at han har tanker om at tage livet af sig selv, men at han ikke vil føre det ud i livet”. Under udsendelsen og ved hjemkomst er der ingen soldater, der angiver at have tanker eller ønsker om selvmord. 7 – 8 måneder efter hjemkomst svarer 2 soldater (0,7 procent), at ” de ville tage livet af sig selv, hvis de fik chancen”. Dette ligger i tråd med undersøgelsens øvrige observationer, nemlig at der efter 7 – 8 måneder angiveligt begynder at ske en forværring af enkelte soldaters psykiske tilstand.
  • Tre år efter udsendelse svarer 39 soldater (7,3 procent), at ”jeg har tanker om at tage livet af mig selv, men vil ikke føre det ud i livet”, mens 3 soldater (0,7 procent) svarer positivt til ”jeg kunne godt tænke mig at tage livet af mig selv”.
  • Der er en klar sammenhæng mellem veteraner med symptomer på PTSD og depression, og omfanget af selvmordstanker. Forekomsten af selvmordstanker er højere blandt dem med moderat PTSD-symptomniveau (21,0 %) og blandt dem med højt PTSD-symptomniveau (59,3 %) end blandt dem med lavt PTSD-symptomniveau (5,2 %).
  • Risikoen for selvmord har hidtil været højest for veteraner, som var udsendt til Kroatien, hvor én ud af 200 har begået selvmord.
  • De veteraner, som valgte at begå selvmord, gjorde det typisk cirka 10 år (medianen) efter hjemkomst fra missioner. Derfor har man endnu ikke set effekten af de seneste krige.

DRÆBTE

  • 110 danske familier har måtte begrave et familiemedlem, fordi vedkommende er blevet dræbt under international tjeneste. Du kan se deres navne her.

HJEMLØSHED

  • I Hjemløseoptællingen 2019 blev der registreret 100 hjemløse veteraner. Det er et højere antal end ved den forrige kortlægning, hvor der blev registreret 70 hjemløse veteraner.
  • Fordelingen på hjemløshedssituationer blandt veteranerne er lidt anderledes end fordelingen blandt ikke-veteraner. Der er lidt færre gadesovere (7 pct.) og væsentligt færre, der har overnattet hos familie og venner (11 pct.), sammenlignet med henholdsvis 11 pct. og 27 pct. blandt ikke-veteraner, mens andelen af herbergsbrugere omvendt er lidt højere blandt veteranerne med 49 pct. end blandt ikke-veteraner, med 41 pct. Der er også flere veteraner registreret i
    andet-kategorien, hvilket fx kan dække over ophold i kolonihavehuse eller campingvogne.
  • Der er en generel usikkerhed forbundet med at kortlægge og opgøre antallet af hjemløse borgere, hvorfor man antager, at der er et vist ”mørketal” forbundet med kortlægningens opgørelser. Det vil sige, at nogle borgere, der befinder sig i en hjemløshedssituation, ikke indgår i kortlægningen. Med andre ord må antallet af hjemløse borgere, der er registreret i tælleugen, og som udgør grundlaget for kortlægningen, betragtes som et minimumstal. (Kilde: Hjemløshed i Danmark 2017 side 25)
  • De fleste af de hjemløse veteraner er mellem 30 og 59 år. Det gælder i alt 93 af de 98 hjemløse veteraner, som der er aldersoplysninger for. Af de hjemløse veteraner er 96 mænd, mens 4 er kvinder.
  • En væsentlig forskel på de hjemløse veteraner og de øvrige hjemløse borgere er, at en endnu højere andel på 93 procent blandt de hjemløse veteraner har en psykisk sygdom, mens denne andel er 53 procent for hjemløsegruppen som helhed (Kilde: Hjemløshed i Danmark 2017 side 86)
  • 56 procent af de hjemløse veteraner har et misbrugsproblem, og det er cirka halvdelen af de hjemløse veteraner, der både har psykisk sygdom og misbrugsproblemer.  (Kilde: Hjemløshed i Danmark 2017 side 87)

MISBRUG

  • I forhold til brugen af hash angiver 4,0 procent af soldaterne i hold 7-undersøgelsen at ryge hash inden afrejsen, hvilket stiger til 6,6 procent 2 – 3 måneder efter hjemkomst, hvilket er en signifikant stigning. Dette betyder altså, at der er nogle soldater, der er begyndt at ryge hash efter hjemkomsten, som ellers tidligere ikke gjorde brug af dette rusmiddel.
  • Selvom det er en relativ lille procentdel, der angiver at ryge hash, er det vigtigt at være opmærksom på dette, da følgevirkninger som social isolation, humørsvingninger, koncentrationsbesvær, depression og i sjældne til-fælde udvikling af psykoser optræder i forbindelse med brug af hash. Ved Forsvarets 3-årsopfølgning svarer 3,9 procent ’JA’ til spørgsmålet ’Ryger du hash?’.
  • Generelt viser resultaterne omhandlende alkohol og -hashforbrug, at ca. 4 procent af det samlede hold 7 har et egentligt overforbrug af alkohol (+20 genstande om ugen) eller ryger hash 3 år efter udsendelse.

ARBEJDSSKADER

  • Mere end hver 6. af soldaternes anmeldelser af erhvervssygdomme bunder i psykiske lidelser – oftest er det diagnosen PTSD som er stillet.
  • Blandt de anmeldte arbejdsskader på baggrund af psykiske lidelser, er der en overrepræsentation blandt veteranerne sammenlignet med kontrolgruppen. 18 procent af de anmeldte erhvervssygdomme blandt de udsendte er baseret på en psykisk diagnose, mens denne andel er 5 procent for kontrolgruppen.
  • 35 procent af de veteransager, der blev anmeldt i 2013, blev afvist. For sagerne fra 2015 drejer det sig om 52 procent, i følge en opgørelse fra AES.
  • 69 gange fra 2015 til september 2016 har veteraner fået afslag fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med den begrundelse, at veteranerne ikke har været i situationer, der var »exceptionelt truende eller katastrofeagtige.« Det viser en gennemgang af 161 afviste veteransager, som Ugebrevet A4 har foretaget.
  • I hvert ottende afslag lyder beskeden, at veteraner ikke kan få erstatning, fordi man i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring slet ikke tror veteranerne har PTSD, sådan som en-to eller tre psykiatere ellers er nået frem til. Det viser en gennemgang af 161 afslag fra 2015 til 2016, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i.
  • 37 procent af de veteranerne, som får afslag på erstatning for PTSD, får begrundelsen, at der er gået for lang tid, før symptomer viste sig eller selve sygdommen brød ud.
  • Alene i 2014-2015 har soldater samlet set fået erstatninger for 1045 mio. kroner for psykiske mén. Beløbet er alene fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Oven i dette beløb kommer erstatninger fra Forsvarets særlige godtgørelse.

DE PÅRØRENDE

  • de fleste børn af soldater har det godt, og trives lige så godt som andre børn.
  • de børn, som har en far, der har fået PTSD efter at have været udsendt, har det sværere end andre børn af udsendte soldater. Rapporten fra VIVE viser, at hvis far  har psykiske vanskeligheder, har børnene oftere fraskilte forældre, de trives dårligere psykisk, de er mere ensomme og er mere udadreagerende. For de ældste børn betyder det sidste f.eks., at de oftere har begået hærværk, gået i byen med våben og tævet eller truet andre med tæv.
  • 20 procent af børn, hvis far har psykiske problemer, trives dårligt psykisk. Hvis barnets forældre ikke har psykiske problemer, er det otte procent af børn, som trives dårligt psykisk.

Kilder: Forsvarets Veterancenter, Center for Selvmordsforskning, VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, og Ugebrevet A4.

Link: Forsvarets undersøgelse af veteraners psykiske velbefindende 2,5 år efter hjemkomst (Hold 7-undersøgelsen)  (pdf-fil, åbner i nyt vindue)

Link: Forsvarets undersøgelse af veteraners psykiske velbefindende 6,5 år efter hjemkomst (Hold 7-undersøgelsen 2017) (pdf-fil, åbner i nyt vindue)

Link: Forsvarets undersøgelse af veteranernes psykiske velbefindende 6,5 år efter hjemkomst (Hold 10-undersøgelsen 2019)

Link: SFI 2012 – Soldater efter udsendelse (pdf-fil, åbner i nyt vindue)

Link: Rapport om selvmordsadfærd blandt veteraner 1992-2013 (pdf-fil, åbner i nyt vindue)

Link: Hjemløshed i Danmark 2015 (pdf-fil, åbner i nyt vindue)

Link: Hjemløshed i Danmark 2017  (pdf-fil, åbner i nyt vindue)

Link: Børn af veteraner 2018 (pdf-fil, åbner i nyt vindue)

Link: Foredrag om PTSD og andre lidelser og problemer hos veteraner, fra især Balkan-krigene (åbner i nyt vindue)