Løb dig til et bedre liv i 2017

Er du veteran med en fysisk eller psykisk skade – og med lyst til at løbe langt sammen med andre veteraner? Så er det nu, du skal overveje at søge om at blive en del af Team Veteran 2017.

Team Veteran er en frivillig forening, drevet af veteraner, der ønsker at hjælpe skadede veteraner til et bedre liv gennem idræt, og mere præcist træning til og deltagelse i maratonløb.

Team Veteran har eksisteret siden 2010 og har siden hjulpet mere end 55 veteraner til at gennemføre maratonløb i New York og Washington D.C. I år stiller syv skadede veteraner og deres medløbere til start i US. Marine Corps Marathon i Washington i den sidste weekend i oktober. Hele turen er betalt af bidrag fra foreninger, fonde og private sponsorer, og den amerikanske del af turen gennemføres i tæt samarbejde med Marinekorpsets hold for skadede veteraner – Team Semper Fi.

Det er også for kvinder

Langt hovedparten af de veteraner, der siden 2010 har løbet på Team Veteran, er mænd. Men det er et stort ønske i foreningen, at få en mere ligelig kønsfordeling på holdet 2017. Derfor opfordrer foreningen i særlig grad kvindelige veteraner til at søge om at blive en del af holdet.

Det er ikke et krav, at man har løbet maraton tidligere – eller at man allerede er i god form. Deltagelsen på holdet strækker sig fra januar til november og Team Veterans træner sørger for individuelle træningsprogrammer afstemt efter alder, fysisk og skade. Det vigtigste er lysten til at løbe og til at indgå i et stærkt fællesskab med andre veteraner i samme situation.

Hvordan søger du?

Er du interesseret i at blive en del af Team Veteran 2017 skal du gå ind på foreningens hjemmeside teamveteran.dk og udfylde kontaktformularen, som du finder under menupunktet ”Bliv løber”. Du kan også kontakte foreningens formand, Lars Bo Holm Pedersen på 42 41 41 81/formand@teamveteran.dk for at høre nærmere. Team Veteran skal have din ansøgning senest den 1. december.

Livsfarekravet er dybt urimeligt

I forbindelse med offentliggørelsen af regeringens serviceeftersyn af veteranpolitikken, har vi fra Veteranalliancen gjort opmærksom på, at der er nogle områder som er blevet overset.

Et af disse områder er hele arbejdsskade-problematikken.

Vi har problematiseret at det stadig virker for tilfældigt om man som veteran får anerkendt sin arbejdsskade. Vi har igen problematiseret de lange ventetider. Vi har krævet sidestilling af fysiske og psykiske krigsskader for så vidt angår mèngrad og erstatningsstørrelser. Og senest har vi stillet spørgsmålstegn ved det rimelige i, at man rent administrativt har  indført et livsfarekrav.

Livsfarekravet betyder, at man som skadet veteran skal bevise eller sandsynliggøre at man har været udsat for exceptionelt truende eller katastrofeagtige belastninger, for at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere kendt som Arbejdsskadestyrelsen) vil anerkende PTSD som en arbejdsskade.

Dette kriterium virker helt absurd, af flere årsager. Dels at det er indført rent administrativt, i modstrid med ånden i særloven, som netop skulle gøre det lettere for veteraner at få anerkendt psykiske arbejdsskader. Dels fordi man ikke behøver at være i livsfare, eller være udsat for exceptionelt truende eller katastrofeagtige belastninger, for at få PTSD.

Helt bizart virker det, når man erfarer at civile kan få anerkendt PTSD som arbejdsskade, uden nogen sinde at have været i nogen form for livsfare.

I 2012 fik en socialrådgiver en historisk høj arbejdsskadeerstatning for PTSD, fordi hun havde følt sig truet af nogle drenge, som pegede på hende med såkaldte softguns, gennem vinduet på hendes arbejdsplads. Softguns er legetøjspistoler. Ergo har socialrådgiveren aldrig været i livsfare.

Alligevel fik hun anerkendt PTSD som en arbejdsskade, blev tilkendt en mèngrad på 25% og et erhvervsevnetab på 80%, og fik udbetalt en historisk høj erstatning på 3,8 mio. kroner. Sagen er beskrevet i bladet Socialradgiveren nr. 16 fra 2012.

Så det er altså muligt at få PTSD, når blot hjernen opfatter en given situation som farlig eller utryg.

Desværre er veteraner blevet nægtet anerkendelse og erstatning, selv om de har gået og kørt rundt i et af de mest minefyldte områder på kloden, er blevet beskudt, kørt ned, og har afmonteret sprængladninger i verdens brændpunkter.

Ikke fordi juristerne hos AES ikke mener veteranerne har udviklet PTSD, men fordi styrelsen ikke finder det dokumenteret, at veteranerne har været udsat for exceptionelt truende eller katastrofeagtige belastninger.

Det virker helt urimeligt.

Der er jo en grund til at danske soldater, politifolk, præster, læger og sygeplejersker er pakket ind i kevlar og panser, når de bevæger sig rundt i missionsområderne. Grunden er, at det er farligt.

Men det vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring åbenbart ikke helt anerkende.

Vi foreslår derfor, at næste gang Folketingets forsvarsudvalg besøger danske soldater ude i den skarpe ende af verden, så nøjes de ikke med at spankulere rundt inde i lejrene, og kigge på en parade.

Vi foreslår at de melder sig til at komme med ud på patrulje. Èt udvalgsmedlem kan gå forrest, sammen med minesweeperen, og håndtere de sprængladninger der ligger på ruten.

Et andet folketingsmedlem kan hilse pænt på de lokale bønder, og krydse fingre for at de ikke har selvmordsveste på den pågældende dag.

Når Taliban eller IS så begynder at skyde vildt i området, så kan folketingsmedlemmerne lige knæle ned, og udfærdige et notat til styrelsen om, at det faktisk er ret farligt at arbejde i en krigszone.

#veteranpolitik
#arbejdsskader
#livsfare

Tip en 13’er om serviceeftersynet

En af de nærmeste dage lancerer regeringen sit såkaldte serviceeftersyn af veteranpolitikken fra 2010. Serviceeftersynet har været omgivet af megen tavshed og hemmelighedskræmmeri – på nuværende tidspunkt har regeringen ikke engang meldt ud hvornår serviceeftersynet præsenteres.

Vi er nok mange som har store forventninger til serviceeftersynet, og som glæder os til at se hvordan regeringen agter at løse nogle af de problemer som stadig består, selv om vi har haft en veteranpolitik i 6 år.

For at ventetiden ikke bliver helt ulidelig, har vi udarbejdet en lille tipskupon, som man kan udfylde før serviceeftersynet præsenteres. Man kan hverken vinde en million, eller en iPad, men man kan da blive mere klar over hvad man egentlig forventer af serviceeftersynet.

Tipskuponen kan downloades her: Tip en 13er 🙂

Et pænt farvel til 2015

Det forgangne år har på flere måder været turbulent. Det har budt på gode nyheder, og lærerige oplevelser. Så på denne årets sidste dag, er det kun rimeligt at evaluere året, og den indsats vi bidrager til, for at gøre forholdende for krigsveteraner og deres pårørende bedre.

Mindre ventetid

En af vores mærkesager er, at krigsveteraner ikke skal vente i flere måneder på den nødvendige udredning og behandling, når de kommer hjem fra missionerne, med skader på krop eller sind. Enhver ventetid, som strækker sig ud over en måned er uacceptabel.

Af den seneste status fra de tre behandlingssteder, indhentet af Sundhedsstyrelsen i oktober 2015, fremgår det, at den aktuelle ventetid på udredning er to uger i Region Hovedstaden, 30 dage i Region Midtjylland og seks uger i Region Syddanmark.

Endvidere fremgår det, at ventetiden til behandling er to uger i henholdsvis Region Midtjylland og Region Hovedstaden, mens den er på seks uger i Region Syddanmark. I Region Syddanmark påbegyndes udredning og behandling samtidigt. Region Syddanmark oplyser, at regionen har ansat en ekstra speciallæge for at nedbringe ventetiden.

Så på dette punkt ser udviklingen god ud.

Det skal desuden understreges, at alle patienter pr. 1. september 2015 har ret til at blive udredt inden for 30 dage – med mindre det af faglige årsager ikke kan lade sig gøre inden for denne tidshorisont. Efter udredning har patienter som hovedregel ret til at komme i behandling inden for to måneder. Ved alvorlig sygdom skal behandlingen påbegyndes i løbet af en måned.

Flere væresteder

En anden af vores mærkesager handler om flere væresteder, hvor veteraner og deres pårørende kan mødes for at hygge sig, netværke, deltage i fælles aktiviteter, orientere sig om aktuelle tilbud, hjælpe og støtte hinanden. I 2015 har vi set endnu et veteranhjem åbne dørene i Århus, og et væld af veterancaféer skyde op i mange mellemstore byer.

Vi har været særdeles kritiske over for udviklingen i Fonden Danske Veteranhjem (FDV), som det seneste år har udviklet sig i en topstyret og udemokratisk retning. På veteranhjemmet i København kulminerede udviklingen, da bestyrelsen ekskluderede næsten halvdelen af foreningens medlemmer, for at kunne blive siddende på magten.

Skiftende forsvarsministre har haft svært ved at håndtere denne udvikling, og derfor har formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming Vinther, nu fået til opgave at pege på en ny og fremtidssikret model for driften af de 4 veteranhjem i København, Fredericia, Århus og Aalborg, samt det planlagte i Odense.

Vi følger arbejdet tæt, og håber vi snart igen kan få ro og fred på veteranhjemmene.

I mangel på nærliggende veteranhjem, eller fordi man bare ikke gider involvere sig i historiske personfejder og nedarvet virksomhedskultur fra Forsvaret, har veterancaféer skudt op i hidtil uset omfang i 2015. Veterancaféer er frivillige kræfter, som arrangerer kammeratlig samvær og netværksopbygning, i nogle mellemstore byer, en eller to gange hver måned. Vi håber udviklingen fortsætter i 2016.

Kommunerne rører på sig

Også i forhold til en tredje f vores mærkesager har vi kunne konstatere en positiv udvikling. Flere af landets kommuner har fået ansat veterankoordinatorer, og udarbejdet lokale veteranpolitikker. Det går ikke susende hurtigt, men vi glæder os over de små fremskridt, og forsøger at overbevise de resterende kommuner om, at de skal trække i samme retning. Og at de skal huske at tilføre veteranområdet de nødvendige ressourcer, for at enderne kan mødes. En veterankoordinator uden de rette kompetencer, og det rette netværk, kan ikke gøre megen positiv forskel. En veteranpolitik, som kun tilgodeser de arbejdsmarkedsparate veteraner, er ikke andet end en camoufleret beskæftigelsespolitik. Camouflage og symbolpolitik har vi rigeligt af på veteranområdet.

Øget opbakning

Da Veteranalliancen blev offentliggjort for et år siden, som en helt ny og anderledes aktør på veteranområdet, blev vi mødt med naturlig skepsis. Men vi har bevist at der er behov for en spiller på banen som fokuserer på nogle konkrete forbedringer af forholdende for veteraner og deres pårørende. Og som kan levere et modspil til den herskende “det går jo fint-holdning”.

Vi har oplevet støtten og opbakningen som ganske overvældende. Og på denne, årets sidste dag, vil vi gerne kvittere for alle de likes, følgere, besøg på hjemmesiden, opmuntrende e-mails, frustrerende historier om behandling i sundhedsvæsenet og Veterancentret, forslag, gode råd og anbefalinger vi har modtaget. Også de mange delinger af vores blog- og facebook-opdateringer har været bekræftende og opmuntrende.

Vi er således fyldt med energi og virkelyst, og optimistiske i forhold til flere, positive resultater i 2016. Vi vil fremføre vores ønsker, og fortsætte vores påvirkningstrategi, i jagten på flere forbedringer for veteraner og deres pårørende. Især sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen, og andre forhold omkring de skadede veteraner vil få vores opmærksomhed i 2016.

Må alle veteraner, deres pårørende, og de mange frivillige støtter få et fantastisk  nytår, med tak for alt i det forgangne år.

Mød vores mand i Afghanistan

For en uge siden efterlyste vi mennesker som ville hjælpe med nogle praktiske opgaver i Veteran Alliancen. En af de personer som meldte sig under fanerne er Mads, som har rentegnet vores logo, og lavet den grafiske opgradering af vores hjemmeside, og de sociale medier.

Vi bad ham lige præsentere sig selv, i håbet om at flere vil bidrage til udviklingen af Veteran Alliancen, og hjælpe med at få budskaberne ud til befolkningen og magthaverne.

Mads tog imod opfordringen, og fortæller således:

Jeg hedder Mads Illum Frandsen, og gør tjeneste som Seniorsergent ved Vordingborg Kaserne. Jeg er gift med Maibritt, er bosiddende i Mern ved Vordingborg, og har to piger – Mille på 8 år, og Sofia på 3 år.

Jeg startede som soldat i 2000 ved Aalborg Kaserner, og gjorde efterfølgende tjeneste ved FSU i 2001, DANILOG (Vordingborg) i 2002, og kom til TRR i 2014 da DANILOG lukkede i Vordingborg. Jeg er uddannet som Indkøber/MRP, KDOBM, Forvalter og FØHJ instruktør.

Jeg sidder som forvalter i National Support Element, som er placeret i KABUL på HKIA (Lufthavnen). Ud over dette er jeg også kontakt- og velfærdsofficer, hvor i jeg skal varetage velfærd.

Jeg var tidligere været udsendt til KFOR 2009-2010 med National Support Element, hvor jeg fungerede som MRP/Indkøber.

Jeg opdagede Veteran Alliancen på Facebook, da I havde lavet nogle indslag på “Støt Soldater & Pårørende”. Derefter har jeg fulgt lidt med i de opslag I har lavet.

Jeg ville gerne give en hånd, og hjælper nu med det grafiske til hjemmesiden og på de sociale medier. Grunden til at jeg meldte mig er, at jeg synes det er vigtige og gode mærkesager Veteran Alliancen står og kæmper for.

Hvis du også vil bidrage med noget, så send os en e-mail på veteranalliancen@gmail.com eller kontakt os via de sociale medier (Facebook, Twitter, Google+ eller LinkedIn).

Vi søger bl.a. personer som kan lave interviews med veteraner og producere tekster til hjemmesiden, aviser og de sociale medier, fotografer, netværksaktivister som kan sprede vores budskaber vidt og bredt på de sociale medier, og aktivister hvis det bliver nødvendigt at gennemføre nogle af de opsigtsvækkende demonstrationer vi har på tegnebrættet.

Vi kalder til samling, sammenhold og samarbejde.