Det er kommunalbestyrelsen som har ansvaret for at udvikle, løbende evaluere og om nødvendigt justere den kommunale veteranpolitik.
Når en kommunalbestyrelse nedsætter en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et forslag til kommunens veteranpolitik, kan arbejdsgruppen vælge èn af følgende metoder:
Induktiv metode
Induktion er at generalisere fra tilfælde til nogle overordnede regler eller strukturer. Ved induktiv metode forstås at nå til en konklusion eller en sammenfattende politik gennem eksempler eller observationer.
Når man arbejder induktivt med veteranpolitikudvikling, betyder det, at man begynder sin politikudvikling i empirien, i den konkrete situation, og herudaf forsøger at udlede en generel sammenhæng eller et mønster, som danner rammen for den lokale veteranpolitik. Denne skal naturligvis være sammenhængende med kommunens serviceforpligtelser over for især syge/udsatte borgere, men kan også indeholde unikke tiltag og projekter, på baggrund af lokale prioriteringer og ressourcer.
Deduktiv metode
Deduktion er at gå den anden vej. Den forudsiger med nogen sikkerhed et resultat ved at gå fra regel til tilfælde og deraf følgende resultat. Ved deduktiv metode forstås der en tilgang, hvor der udledes konklusioner ud fra generelle love, teorier eller hypoteser.
Hvis man arbejder deduktivt med veteranpolitikudvikling, tager man f.eks. udgangspunkt i den nationale veteranpolitik, og de generelle antagelser om veteranområdet, og forsøger efterfølgende at udvikle en veteranpolitik som passer til de lokale forhold, med behørig respekt for den nationale veteranpolitiks temaer og fokusområder, samt kommunens generelle serviceforpligtelser over for især syge/udsatte borgere.
Eksempler
Induktiv metode
Eksempel 1
Hvis man i en kommune har observeret, at relativt mange af kommunens syge/sårede veteraner, og deres pårørende udebliver fra markeringen af flagdagen d. 5. september, så kan kommunen udvikle et mere uformelt og roligt arrangement, til denne målgruppe – helt i tråd med betydningen af anerkendelse, men uden at følge en kurs udstukket i den nationale veteranpolitik. Ved dette arrangement kan kommunens medarbejdere f.eks. yde på kaffe og kage, mens der oplyses om konkrete, lokale tiltag som f.eks. åbning af veterancafè i det lokale frivilligcenter, misbrugsbehandling, selvhjælpsgrupper, aktiviteter for børn og deres forældre i efterårsferien o.l.
Eksempel 2
Hvis man i en kommune har observeret, at nogle syge/sårede veteraner har tendens til at udeblive fra, eller virke utrygge under, møder på jobcentret, kan man i den kommunale veteranpolitik skitsere nogle muligheder for at afvikle møderne på andre måder end for de fleste. Det kan f.eks. være via Skype, på jobcentret uden for normal åbningstid (hvor der er mindre støj og færre mennesker), eller på en helt tredje lokalitet (frivilligcenter, hjemme hos veteranen, eller hos en forening som også kan yde bisidderstøtte).
Mulighederne er mange, men hvis man gør sig umage, og observerer grundigt, er det muligt at udvikle en kort men fokuseret veteranpolitik, som matcher den virkelighed målgruppen oplever.
Deduktiv metode
Eksempel 1
I den nationale veteranpolitik står på side 7, at “…Der skal tages godt hånd om de pårørende, som har behov, og som ønsker opbakning. Det giver også tryghed for den udsendte, der dermed bedre kan fokusere på sine opgaver i missionsområdet…”
Et sådant afsnit kan, hvis man anvender den deduktive metode til sin kommunale veteranpolitik, både medføre et afsnit/kapitel om særlig opmærksomhed på udsendte veteraners børn i de kommunale skoler, kommunale støttemuligheder for kærester/ægtefæller til udsendte, samt etablering af netværk til ydelse af praktisk støtte til kærester/ægtefæller.
Eksempel 2
I den nationale veteranpolitik står på side 8, at “…Indsatsen for den sårede veteran kan involvere statslige, regionale og kommunale myndigheder og skal være koordineret, så veteraner med særlige behov støttes bedst muligt. Indsatsen skal være helhedsorienteret, så alle facetter af den såredes situation, fx behov for sundheds-, social- og beskæftigelsesrettede tiltag, tages i betragtning…”
Et sådant afsnit kan, hvis man anvender den deduktive metode til sin kommunale veteranpolitik, både medføre et afsnit/kapitel om de kommunale sagsbehandleres/den kommunale veterankoordinators muligheder og forpligtelser til at holde sig opdateret om tilbud i psykiatrien m.m., en præcisering af lovgivningens beskrivelse af en koordinerende sagsbehandlers ansvar (initiativpligt, tværfaglighed, helhedsperspektiv på sagsbehandling m.m.), samt mulighederne for inddragelse af VISO og Forsvarets Veterancenter i komplekse beskæftigelsessager.
Vi kan hjælpe
Husk at vi fra Veteranalliancen gerne bidrager og støtter i processen hvor man udvikler en kommunal veteranpolitik. Enten når forslaget til veteranpolitikken skal udarbejdes, eller senere i processen, når udkastet skal ud i høring hos relevante interessenter. Læs mere om vores tilbud her.
VETERANALLIANCEN 