Derfor demonstrerer vi i dag

Den seneste uge har vi hver dag præsenteret eksempler på sager, hvor PTSD-ramte veteraner nægtes anerkendelse og erstatning, på grund af selvopfundne kriterier og tidsfrister i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Ankestyrelsen.

Afslagene begrundes hovedsageligt med en eller flere af følgende årsager:

1. Livsfarekriteriet

Ugebrevet A4 har beskrevet, hvordan veteraner har fået afslag på erstatning, fordi de ikke kunne dokumentere at have oplevet noget tilstrækkeligt traumatiserende. Begrundelsen blev brugt for veteraner, der har færdedes i krigsområder med risiko for miner, snigskytter og angreb fra Taliban. Som har kropsvisiteret lemlæstede og sårede mennesker. Som har været i fare for at blive ramt af granater – eller som mener, at de ved et uheld at have skudt uskyldige mennesker i krigszonen.

Men det er forskelligt, hvor meget der skal til for at udløse posttraumatisk stress hos den enkelte, understreger Annemarie Graae Gottlieb leder af klinikken for PTSD og Transkulturel Psykiatri på Aarhus Universitetshospital.

»Det kommer an på, hvor psykisk robust man er. Faren for at dø er grundlæggende skræmmende. Man kan godt udvikle PTSD uden selv at blive beskudt, hvis man for eksempel er involveret i situationer, hvor lokale børn eller gode kammerater bliver dræbt« udtaler hun til Ugebrevet A4. Og Annemarie Graae Gottlieb er ikke alene med sin kritik.

»Kriteriet er hul i hovedet. Det må føles meget krænkende for veteraner at få at vide, at det ikke er alvorligt nok,« siger Poul Videbech, der er professor i klinisk psykiatri ved Københavns Universitet, overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup og tidligere formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

Lige så skarp er udmeldingen fra professor Ask Elklit, der leder Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet og har forsket i traumer gennem mere end 25 år.

»Det er fuldkommen absurd, at en psykiatrisk overlæge bag et skrivebord skal vurdere, hvad der er en truende belastning for andre,« siger han til Ugebrevet A4.

2. Fire-årsregel i stedet for 6-månedersregel

En anden grund til, at veteraner får at vide, at de slet ikke har PTSD, er, at sygdommen er brudt ud for sent, og derfor ikke kan være PTSD. Symptomerne skal være til stede inden for seks måneder efter udsendelsen. Samtidig skal der være fuldt PTSD, inden for maksimalt fire år som udgangspunkt, oplyser Ankestyrelsen.

En gennemgang af 161 afslag siden 2015, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i, viser, at i 37 procent af afslagene står der, at der er gået for lang tid efter udsendelse, inden symptomerne eller selve den psykiske lidelse er dukket op, og at udsendelsen derfor ikke kan være årsagen.

Advokat Mads Pramming, som fører mange af erstatningssagerne, mener at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen ser stort på intentionerne i Veteranloven fra 2014.

»Det er den gode gamle ballade. Men det nye er, at man har fundet en måde at omgå særloven på. Det skriger til himlen,« siger han til Ugebrevet A4. 

3. Nye diagnoser

AES og Ankestyrelsen kan ændre den stillede PTSD-diagnose. Når de vurderer, at veteranen ikke har PTSD alligevel, når de typisk frem til, at diagnosen er uspecificeret belastningsreaktion. Den, og andre diagnoser, står ikke på Erhvervssygdomsfortegnelsen, og så kan man ikke få erstatning.

Alle disse nye forhindringer kommer på samme tid, som budgettet for erstatninger blev sprængt med mere end 100%. Da partierne bag forsvarsforliget i november 2013 vedtog, at veteraner lettere skulle kunne anerkendt psykiske lidelser som en arbejdsskade, lød skønnet, at merudgifterne ville være 450-500 mio. kroner. Den halve milliard var vel at mærke for hele perioden 2013 til 2017, men allerede nu er beløbet for længst brugt.

Ved nytårsskiftet manglede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring stadig at behandle 322 veteransager. Fra januar til juli kom der yderligere 92 sager til.

I dag demonstrerer vi så foran det ansvarlige ministerium – Beskæftigelsesministeriet. Og vi gør det med fornyet optimisme, efter at flere beskæftigelsesordførere har signaleret forståelse for problematikkerne, og vilje til at finde løsninger, når både vi, fagforeningerne og Ugebrevet A4 har konfronteret dem med sagerne om de mange urimelige afvisninger.

Nu skal de sympatiske udmeldinger bare omsættes i praktisk lovgivningsarbejde, og vi følger naturligvis processen tæt.

Hvis vores protester, og de mange saglige artikler om virkelighedens sagsbehandlingspraksis i AES, ikke snart får de ansvarlige politikere til at vågne op, og gribe ind, så er vi enige med Thore Clausen fra Soldaterlegatet, når han udtaler at

»Hvis man fra statens side, beder soldater om at risikere det mest værdifulde, man har, nemlig ens liv, så skal retssikkerheden også være i top, hvis de kommer til skade. Er den ikke det, kan man ikke anbefale unge mennesker at lade sig udsende med forsvaret.«

Reklamer

Ny demonstration mod livsfarekriteriet

Vi skal lægge mere pres på politikerne, så vi kan få det forbandede livsfarekriterium lagt i graven. Derfor går vi på gaden igen, og demonstrerer vores utilfredshed med praksis i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Denne gang gør vi det foran det ansvarlige ministerium – Beskæftigelsesministeriet.

Polititilladelsen er i hus. De tre militære fagforeninger står bag os igen. Oberst Lars Møller kommer og leverer en opsang til politikerne, og opmuntrende ord til svendene. Faklerne tændes kl. 1900. Det kan godt være det bliver koldt – men det bliver ikke kedeligt.

Spred budskabet, venner 😉

 

Baggrundsartikler:

For fire ud af ti afviste veteraner var krigen ikke farlig nok

Professorer: Absurd krav koster veteraner erstatningen

Veteraner demonstrerer: Tag ansvar for vores psykiske skader!

#veteranpolitik

#livsfarekriteriet

Mød vores mand i Afghanistan

For en uge siden efterlyste vi mennesker som ville hjælpe med nogle praktiske opgaver i Veteran Alliancen. En af de personer som meldte sig under fanerne er Mads, som har rentegnet vores logo, og lavet den grafiske opgradering af vores hjemmeside, og de sociale medier.

Vi bad ham lige præsentere sig selv, i håbet om at flere vil bidrage til udviklingen af Veteran Alliancen, og hjælpe med at få budskaberne ud til befolkningen og magthaverne.

Mads tog imod opfordringen, og fortæller således:

Jeg hedder Mads Illum Frandsen, og gør tjeneste som Seniorsergent ved Vordingborg Kaserne. Jeg er gift med Maibritt, er bosiddende i Mern ved Vordingborg, og har to piger – Mille på 8 år, og Sofia på 3 år.

Jeg startede som soldat i 2000 ved Aalborg Kaserner, og gjorde efterfølgende tjeneste ved FSU i 2001, DANILOG (Vordingborg) i 2002, og kom til TRR i 2014 da DANILOG lukkede i Vordingborg. Jeg er uddannet som Indkøber/MRP, KDOBM, Forvalter og FØHJ instruktør.

Jeg sidder som forvalter i National Support Element, som er placeret i KABUL på HKIA (Lufthavnen). Ud over dette er jeg også kontakt- og velfærdsofficer, hvor i jeg skal varetage velfærd.

Jeg var tidligere været udsendt til KFOR 2009-2010 med National Support Element, hvor jeg fungerede som MRP/Indkøber.

Jeg opdagede Veteran Alliancen på Facebook, da I havde lavet nogle indslag på “Støt Soldater & Pårørende”. Derefter har jeg fulgt lidt med i de opslag I har lavet.

Jeg ville gerne give en hånd, og hjælper nu med det grafiske til hjemmesiden og på de sociale medier. Grunden til at jeg meldte mig er, at jeg synes det er vigtige og gode mærkesager Veteran Alliancen står og kæmper for.

Hvis du også vil bidrage med noget, så send os en e-mail på veteranalliancen@gmail.com eller kontakt os via de sociale medier (Facebook, Twitter, Google+ eller LinkedIn).

Vi søger bl.a. personer som kan lave interviews med veteraner og producere tekster til hjemmesiden, aviser og de sociale medier, fotografer, netværksaktivister som kan sprede vores budskaber vidt og bredt på de sociale medier, og aktivister hvis det bliver nødvendigt at gennemføre nogle af de opsigtsvækkende demonstrationer vi har på tegnebrættet.

Vi kalder til samling, sammenhold og samarbejde.